23948sdkhjf

Kvadrat på nye opkøb

Leverandøren af boligtekstiler har købt sig ind i ejerkredsen hos to underleverandører. Målet er at sikre en stabil forsyningskæde.
For et tocifret millionbeløb har Kvadrat købt 30 % af aktierne i den engelske producent af uldne tekstiler, Wooltex, samt 10 % af hollandske Gaudium, der fremstiller syntetiske fibre.

Det skriver dagbladet Børsen, der oplyser, at de to virksomheder tilsammen står for op mod 80 % af underleverancerne til Kvadrat.

- Med opkøbet involverer vi os direkte i industrien for at sikre en stabil forsyningskæde fra væven til vore globale kunder. Det er vigtigt på et tidspunkt, da den europæiske tekstilindustri skrumper, siger adm. direktør Anders Byriel til Børsen.

Kvadrat har et mål om at vokse med 50 % i perioden 2010-2015, og investeringerne i de to underleverandører skal ses i lyset heraf. Ifølge Børsen har virksomheden indtil videre realiseret en vækst på 19 % i år sammenlignet med 2010. Her omsatte man totalt for 486 mio. kroner.

Kvadrat udvidede også organisationen i maj måned, hvor virksomheden købte hollandske Danskina. Læs mere i artiklen Kvadrat på opkøb i Holland
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094