23948sdkhjf

Glaseksperten leverer glasværn til regionens højeste boligbyggeri

I Herning er man i fuld gang med opførelsen af det nye Herning Sky, der med sine 53 meter og 15 etager bliver Region Midtjyllands højeste boligbyggeri. Alle Hernings Skys boliger får altan, og i den forbindelse er Glaseksperten valgt som glasværnsleverandør. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Der er en imponerende udsigt til både natur og by fra Hernings nye, eksklusive boligbyggeri, Herning Sky, og på en klar dag vil man fra de øverste lejligheder kunne se helt til Himmelbjerget ved Silkeborg. Byggeriet består af to ellipseformede tårne, som er en anelse forskudt af hinanden, og omfatter 72 lejligheder på mellem 114 og 205 kvadratmeter.

Alle lejlighederne har tilhørende altan, og i den forbindelse har Glaseksperten leveret hele 1.990 værnglas med print, der indgår som en integreret del af facaden.

- Facadernes samlede udtryk er et markant element ved bygningens ellipseformede, let forskudte tårne. Sammenspillet mellem de lyse vandrette altanlinjer og de lodrette kobberfarvede bygningskroppe skaber spil og liv og giver hele bygningen personlighed, fortæller adm. direktør & arkitekt m.a.a. hos Arkitec, Aksel Fyhn, og fortsætter:

- Lejlighedernes altaner skaber desuden det perfekte uderum, og her sikrer de høje glasværn frit udsyn ud over landskabet i syd og midtbyen mod nord. Glasset lukker samtidig en masse lys ind i boligen og danner også læ for vinden, når man sidder ude.

Værnglas med print
Den yderste facadeskærm består af en gylden Tombak-beklædning, og derudover består facaden af glatte lyse overflader, herunder værnglas med hvidt print nederst og gennemsigtigt glas øverst, som gør lejlighederne og altanerne lyse:

- Det var væsentligt, at vi kunne levere et værnglas, som var gennemsigtigt øverst og havde hvidt print nederst, så den mørke bagside af facadebeklædningen kunne blive lysnet set inde fra lejligheden eller altanen. I nogle af siderne skulle printet desuden være udformet i en bue, som flugtede med facadeskærmens kurvede linjer, hvilket kræver mere end print i lige linjer, forklarer Christina Volhøj, som er Projekt Manager hos Glaseksperten, og fortsætter:

- Hos Glaseksperten har vi dog nok en af verdens mest alsidige og avancerede glasprintere, der giver os mulighed for at printe stort set alt på glas til både indendørs og udendørs brug – herunder specifikke former, farver og mønstre. Vi kunne derfor levere værnglasset med præcist det skræddersyede print, som arkitekten ønskede.

Herning Sky-projektet blev igangsat i starten af 2018. Begge tårne forventes at være klar til indflytning i februar 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109