23948sdkhjf

Utilfredsstillende regnskab fra emballage-koncern

Emballagekoncernen Brdr. Hartmann, der med hovedkontor i Lyngby er kendt for at levere emballage til blandt andet industrien, kom ud af 2004 med et utilfredsstillende regnskab. Sådan lyder meldingen ifølge virksomhedens offentliggjorte årsregnskab.

Utilfredsstillende regnskab fra emballagekoncern



Af emballagekoncernens årsregnskab fra 2004 fremgår det, at:

Hartmanns nettoomsætning udgjorde 1.642 mio. kr. i 2004, en fremgang på 8% i forhold til 2003.

Årets omsætningsfremgang var først og fremmest drevet af organisk aktivitetsvækst i divisionerne for industriemballage (+21%) og æg- og frugtemballage i Europa (+6%). Omsætningsudviklingen indeholder helårseffekten af egenproduktionen i Nordamerika (+36%).

Koncernens primære resultat blev et klart utilfredsstillende underskud på 118 mio. kr. Resultatet er sammensat af et negativt resultatbidrag fra de nordamerikanske aktiviteter på 162 mio. kr. (inkl. nedskrivning af goodwill på 56 mio. kr.), et positivt resultatbidrag fra øvrige forretningsaktiviteter på 94 mio. kr. samt engangsomkostninger i forbindelse med Fokuseringsplanen (omstrukturering) på 50 mio. kr.

Resultat efter skat blev et underskud på 122 mio. kr. Bestyrelsen vil på generalforsamlingen stille forslag om, at der ikke udbetales udbytte for 2004.

Kilde: Brdr. Hartmann, http://www.hartmann.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141