To af landets store producenter af vinduer og døre i træ, KPK Døre & Vinduer A/S og Storke Vinduer A/S, har sammen stiftet virksomheden Dansk Vinduesindustri, der har base i Farsø.
Dansk Vinduesindustri skal sætte produktionen i gang af et nyudviklet vindue, der med et indlæg af et compositmateriale lever op til de ny krav i bygningsreglementet næste år og 2008, fremgår det af Nordjyske.
Med opstart af produktionen af det nye vindue er der udsigt til øget beskæftigelse. Virksomheden forventer at skulle bruge omkring 100 medarbejdere.