23948sdkhjf

Udenlandske investeringer uden om Danmark

Udenlandske investeringer går uden om Danmark. Sverige og Irland er to af de lande, der er gode til at tiltrække udenlandske investeringer og dermed danne grundlaget for etablering af nye job.
Vores svenske naboer er nogle af de bedste til at tiltrække udenlandske investeringer og dermed skabe nye job.

To af Danmarks største konkurrenter om at tiltrække udenlandske investeringer, Irland og Sverige, formåede sidste år at tiltrække langt flere projekter end danske ”Invest in Denmark”, skriver Dagbladet Børsen.

Dermed lykkedes det også for Sverige at skabe knap dobbelt så mange nye job, som ”Invest in Denmark” gjorde i 2004. Af en ny international undersøgelse kåres svenskerne som den bedste globale organisation på dette felt.

En af forskellene blandt organisationerne, er midlerne de har til rådighed. Således har ”Invest in Denmark” et budget på 34 millioner kroner årligt, mens svenskernes budget lyder på 102 millioner svenske kroner årligt. Også den irske organisation, IDA, har flere midler til deres disposition, idet deres budget lyder på 120 millioner euro.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063