23948sdkhjf

Danmark indtager førstepladsen hos Inwido

Trods et fald i nettoomsætning på en enkelt procent kommer Europas største vinduesproducent, Inwido, ud af årets tredje kvartal med en forbedret indtjening. Også på det danske marked har koncernen medvind, viser det netop offentliggjorte kvartalsregnskab.  

– Trods det lavere salg øgede vi rentabiliteten primært takket være tidlige omkostningsbesparende initiativer og en mere fordelagtig sammensætning samlet set med en højere andel af forbrugersalg sammenlignet med det foregående år, skriver direktør Henrik Hjalmarson i en kommentar til regnskabet.

Hvor Inwido i tredje kvartal af regnskabsåret 2018 omsatte for 1.682 mio. svenske kr. lander omsætningen i samme periode i år på 1.665 mio. svarende til et fald på en enkelt procent. Til gengæld har driftsresultatet (ebit) fået et nyk op fra 194,4 mio. til 198,3 mio. svenske kr. – eller 195,3 mio., hvis man fraregner effekten af koncernens skift til den nye regnskabstandard IFRS16.

Danmark overhaler hjemmemarked

Mens det generelle salg er faldet, er salget til de danske kunder vokset. I 2018 tegnede Inwidos danske selskaber sig for en omsætning på 446 mio. svenske kr. i tredje kvartal, mens omsætningen i år rammer 469 mio. i den samme periode. Dermed er Danmark netop nu vinduesgigantens største marked, skarpt efterfulgt af det svenske hjemmemarked, hvor omsætningen i årets tredje kvartal lød på 457 mio. svenske kr. Også i Finland overstiger Inwido-selskabernes omsætning de 400 mio., mens lande som Tyskland, Polen og Irland spytter mindre i fælleskassen med en samlet omsætning på mindre end 100 mio.

I Danmark dækker Inwido over Outline Vinduer, KPK Døre og Vinduer, Frovin Vinduer & Døre, Bøjsø Døre & Vinduer, Outrup Vinduer & Døre 

Inwido, der er opdelt i Inwido syd og Inwido Nord, har aktiviteter i Danmark, Estland, Finland, Irland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Danmark indgår i Inwido Syd.

Inwido AB
mio. svenske kr. Q3 - 2019 Q3 - 2018
Nettoomsætning 1.665 1.682
Driftsresultat (ebit) 198,3 194,4
Resultat før skat 182,2 169,1
Periodens resultat 148,4 135,2
Balancesum 8.012 7.484
Egenkapital 3.739 3.378
Gns. antal ansatte 4.397 4.455
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2019.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094