23948sdkhjf

Træproducent henter indkøbschef fra Finland

Træproducenten Frøslev Træ har fået en ny indkøbschef i 53-årige Sami Koskiranta, det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Han tiltrådte i slutningen af august, og han tager mere end 20 års erfaring fra træbranchen med sig, han har blandt andet arbejdet en årrække som træindkøber for Velux. 

Frøslev Træ ligger i Padborg og satser på levering af certificeret bæredygtigt træ. De har med deres medlemskab i FSC en målsætning om ikke at støtte ulovlig skovbrug, samt at så meget som muligt af det træ, de arbejder med, er certificeret. Det fremgår af virksomhedens hjemmeside. 

Træ, træ og mere træ
Ud over at blive ansvarlig for indkøb, får han også til opgave at bidrage til videreudviklingen af virksomhedens grønne profil. 

- Jeg glæder mig til at blive en del af et fantastisk team, der både har ambitionerne, evnerne og engagementet til at levere skarpe resultater til gavn for kunderne, siger Sami Koskiranta. 

Han blev 1988-1991 uddannet Engineer of Forestry Economics fra Kotka College of Forestry and Wood Technology. Siden da har han i hovedparten af sin karriere været ansat i stillinger, der på den ene eller anden måde har haft noget med træ at gøre. 

- Stiller krav til os som leverandører
- En af de største fordele ved at bygge med træ er, at det er så miljøvenligt og fremtidssikkert. Og netop fordi der er så stort fokus på miljø og bæredygtighed, bliver der masser af muligheder for at udvikle brugen af træ i byggeriet yderligere i de kommende år, siger han og fortsætter: 

- Det stiller imidlertid også krav til os som leverandører om at fortsætte med at udvikle os, så vi kan levere de fremsynede og innovative løsninger på et fornuftigt prisniveau, der skal til for at skabe fremtidens byggeri.

Sami Koskiranta flytter i forbindelse med sin nye stilling fra Finland tilbage til Danmark sammen med sin kone.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109