23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Rias fortsætter de gode takter

Den positive udvikling, der kunne berettes om i forbindelse med halvårsregnskabet, er fortsat i regnskabsårets 3. kvartal, lyder det fra underleverandøren.
Annonce

Hos Rias mærker man tydeligt, at industrisektoren har lagt de største krisetrusler bag sig, og det er således lykkedes at fortsætte den positive udvikling i regnskabsårets 3. kvartal.

Den største 'driver' i fremgangen er som hidtil de eksporterende virksomheder. Blandt de danske kunder oplever Rias desværre fortsat, at et stort antal virksomheder begrænses betydeligt i fremgangen som følge af den manglende finansielle formåen og støtte fra finansieringskilder.

Annonce

Det kan endnu ikke konstateres, om den seneste krise på aktiemarkedet har haft yderligere negativ effekt på disse forhold, skriver Rias i en fondsbørsmeddelelse.

Byggesektoren i fremgang

Byggesektoren, her primært DIY, udvikler sig også tilfredsstillende og på højere niveau end sidste år. Dog mærker man stadig den manglende aktivitet inden for nybyggeri og renovering i forhold til tiden før 2009. De nye tiltag fra regeringen til bl.a. småopgaver i byggeriet forventes at få en meget begrænset effekt i indeværende regnskabsår.

Annonce
Udvikling i priser & resultat

I første halvår 2011 konstateredes stigende priser på markedet. Denne stigning har i 3. kvartal været aftagende, men priserne er stadig på et højt niveau. Der forventes på kort sigt ikke yderligere prisstigninger. På det seneste er der endog konstateret små korrektioner i nedadgående retning.

Rias vurderer på baggrund af de ovennævnte forhold, at det tidligere meddelte resultatniveau på et resultat for regnskabsåret 2010/11 på 6-10 mio. kr. før skat stadig er gældende. Dog forventes resultatet at ligge i den øvre ende af intervallet.

Annonce

En netop gennemført implementering af SAP it-systemet i Rias-koncernen, har afstedkommet tidsbegrænset mindre problemer i Rias’ mulighed for levering. Disse problemer forventes dog kun at få meget begrænset resultateffekt i regnskabsåret 2010/11.

Rias producerer plasthalvfabrikata og leverer blandt andet til træindustrien og vinduesproducenterne.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|