23948sdkhjf

Historisk Mølle får vingerne tilbage

Højer Mølle har siden 2016 fremstået med amputerede vinger. En skade i møllehattens bærende konstruktion gjorde, at vingerne blev savet af for at undgå yderligere skade. Nu har projektet fået en underskudsdækning af Tønder Kommune på op til en kvart million kr.  

Det skriver Jydske Vestkysten.

Der er en planlagt renovering for i alt 4,3 mio. kr. og kommunen skal kun dække beløbet, hvis Møllefonden ikke kan finde de sidste penge.

”Fonden til bevarelse af Højer Mølle” har modtaget 3,7 mio. kr. i fondsmidler, derudover de har også modtaget en underskudsdækning fra Museum Sønderjylland på en kvart million. De resterende 100.000 kommer fra fonden selv, som står som ejer af bygningen.

Kan være færdig i 2020
Efter tilsagnet fra Tønder kommune, kan i udvalgt hollandsk møllebygger gå i gang med arbejdet i år.

- Vi håber jo, at vi kan være færdig næste år, siger museumsinspektør Anne Marie Overgaard til Jydske Vestkysten med henvisning til, at sluttidspunktet er afhængig af møllebyggerens ordrebog.

Højer Mølle er en hollandsk vindmølle med helmuret undermølle. Møllen blev bygget i 1857 og er placeret midt i Højer by. Møllen har syv lofter og er 22 meter høj. Dermed er det den højeste af sin art i Nordeuropa.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063