23948sdkhjf

Danmarks næste designklassiker er et børnemøbel

Tirsdag aften vandt designer Rikke Frost DR-programmet 'Danmarks næste klassiker'. 

I programmet har fem møbeldesignere i løbet af i alt seks programmer forsøgt at skabe Danmarks næste designklassiker.

Og det blev altså Rikke Frost og børnemøblet Bukki, der løb med sejren.

- Jeg har det fantastisk dejligt i dag, siger Rikke Frost, da hun fanges over telefonen på vej til København.

Ingen aftaler endnu
Børnemøblet Bukki er designet til de 3-7 årige, og ideen bag designet er at bringe aktivitet og bevægelse fra gymnastiksalen ind i børneværelset.

Møblet består af et stel i træ og et sæde i kork, der kan skilles af og samles igen alt efter behov og anvendelse. Prototypen, der blev præsenteret i programmet er fremtstillet i samarbejde med Kjeldtoft Furniture og Flexa.

Rikke Frost har fået mange henvendelser fra almindelige forbrugere, der gerne vil købe møblet. Hun har dog endnu ikke indgået nogen aftale med en møbelproducent.

- Jeg har fået lidt henvendelser, men ingen hvor jeg tænker : Det er helt rigtigt. Jeg er åben over for henvendelser. Det må du gerne skrive, siger Rikke Frost.

Ud over æren ved at vinde får Rikke Frost også 'Bukki' udstillet på Designmuseum Danmark sammen med de andre designs fra tv-programmet.

Om programmet Danmarks Næste Klassiker på DR1

DR har med ’Danmarks Næste Klassiker’ skabt et folkeligt kulturprogram om dansk møbeldesign, hvor fem professionelle hver uge har dystet om at lave det bedste møbel i en bestemt kategori.

Vært Mette Bluhme Rieck har styret slagets gang, når designerne over seks programmer har prøvet kræfter med både lænestolen, spisebordet, sofaen, lampen, børnemøblet og spisebordsstolen.

Dommere: Anne-Louise Sommer & Kasper Salto

Designere: Janus Larsen, Isabel Ahm, Rasmus B. Fex, Kasper Thorup & Rikke Frost

Kilde: Designmuseum Danmark

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109