23948sdkhjf

Designhus vil tredoble omsætningen på tre år

Ny satsning skal sikre flere ordrer og penge på lommen

Møbelvirksomheden Bruunmunch fra Esbjerg har store vækstplaner - i hvert fald virksomhedens størrelse taget i betragtning. 

Det fortæller medejer Jacob Munch til Wood Supply.

- Vi vil tredoble vores omsætning på tre år. Det tror vi er realistisk, siger han.

En ny aftale med Vækstfonden har nemlig givet helt nye muligheder for ejerne af Bruunmunch, der med støtten fra fonden nu i alt skyder fem millioner kroner i virksomheden.

Og det beløb er nok til at give virksomheden et ordentligt vokseværk de næste tre år, vurderer Jacob Munch.

- Vi har omsat for 22 mio. kr. de seneste tre år uden at have pengene til at vækste for og uden at have et krystalklart billede af vores brand, siger Jacob Munch.

Men begge dele kommer der styr på nu, forklarer han. Pengene skal nemlig bruges til at styrke brand og identitet, som Bruunmunch særligt har arbejdet på at styrke den seneste tid. Det skal give flere penge på kontoen.

- Nu har vi fået konceptet spændt til, og det er først nu vi er visuelt helt klar, siger Jacob Munch.

I 2017 landede Bruunmunch med et resultat før skat på 173.342 kr. Året før var tallet 354.816 kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079