23948sdkhjf

Wendelbo-direktør om ejerskifte: - Vi gør det med ro i maven

- Vi er meget tilfredse med beslutningen. Vi gør det med ro i maven.

Sådan lyder det fra direktøren i møbelvirksomheden Wendelbo, Lars Wendelbo, da Wood Supply møder ham på årets møbelmesse i Stockholm.

I tre generationer og seks årtier har møbelvirksomheden været kontrolleret af Wendelbo-familien, men det er nu slut efter kapitalfonden Maj Invest Equity har købt aktiemajoriteten i virksomheden.

- Selvom vi indtil nu har været en familieejet virksomhed, har vi det godt med salget. Vi ved, at vi har brug for professionelle kompetencer udefra, hvis vi skal fortsætte udviklingen, siger direktøren.

Virksomhed med vokseværk
Wendelbo har særligt de seneste 3-4 år oplevet et markant vokseværk med stigende international opmærksomhed, der har sat positive aftryk på bundlinjen. I 2018 omsatte virksomheden for omkring 125 mio. kr. og havde et driftsresultat på 22 mio. kr.

Derfor valgte Wendelbo-familien at give plads til kapitalfonden:

- Vi kommer til at vokse yderligere, og derfor er der brug for erfarne folk som Maj Invest, der kan hjælpe os med at lægge den rette strategi, siger Lars Wendelbo.

Han henviser til, at kapitalfonden i 2014 investerede i møbelvirksomheden Muuto, der sidenhen er vokset markant, har øget markedsandele og senest i 2018 blev solgt videre til den amerikanske kapitalfond Knoll.

- Det er ikke fordi, vi skal være det nye Muuto, men vi håber, at nogle af erfaringerne fra det opkøb kan bruges hos os, siger Lars Wendelbo.

Han fremhæver særligt projekt- og kontraktmarkedet som nye vækstområder i det nye samarbejde med Maj Invest Equity.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188