23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Hvidbjerg Vinduet fik bedre 2010 end forventet

Den nordvestjyske producent af døre og vinduer formåede ikke at fastholde rekordoverskuddet fra 2009. Ledelsen er dog tilfreds med udviklingen i det forgangne regnskabsår.

Et overskud på 9,35 mio. kroner før skat blev resultatet af anstrengelserne hos Hvidbjerg Vinduet i det forgangne regnskabsår, der blev afsluttet ved udgangen af 2010.

Det er andet år i træk, at virksomheden overgår sine egne forventninger, og trods en nedgang i indtjeningen på knap 1,5 mio. kroner erklærer ledelsen sig således tilfreds med udviklingen.

Overskuddet på 9,35 mio. kroner svarer til en afkastningsgrad på 22,2 %, hvilket er 11 % lavere end i 2009 men samtidig betydelig højere end tidligere år. Egenkapitalen udgjorde 33,6 mio. kroner ved regnskabsårets afslutning.

Om Hvidbjerg Vinduet A/S

Virksomheden er grundlagt i 1975 af lokale iværksættere og har hovedafdeling i Thyholm. Produktionen har hovedsageligt bestået af døre og vinduer i plast, men i 2001 introducerede Hvidbjerg Vinduet et træ-alu-system, som i dag produceres i Nors ved Thisted.

Virksomheden beskæftigede gennemsnitligt 116 medarbejdere i 2010. Det er 15 færre end året forinden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web02