23948sdkhjf

Salget stiger voldsomt hos dansk limproducent

Hos PKI Supply har 2018 budt på stor vækst på især eksportmarkedet, hvor salget er steget voldsomt.

Et af årets store mål for limproducenten med hovedsæde i Fredericia var at opnå større vækst i udlandet. Det måler i den grad har indfriet, lyder det nu fra selskabet. De to datterselskaber i Polen - et af de lande med den største træ- og møbelindustri i verden - og i Ukraine har skabt et flot resultat. Det oplyser PKI i en meddelelse.

Kulturen er ganske vist anderledes end den danske, men produkterne, processerne og set-up'et i fabrikkerne er ifølge PKI Supply det samme, har PKI tidligere forklaret. Derfor har det ikke krævet de store omstillinger i produktionen at træde ind på markedet.

- En del af vores langsigtede strategiplan var, at vores eksport skulle stige, og vi skulle få mere vækst i udlandet. Det har vi fået i Polen og Ukraine. Det er jeg meget tilfreds med, men jeg forventer mig også meget af især Ukraine, hvor vi lige har øget medarbejderstaben, siger direktør Karl Brynningsen.

Han har samtidig en forventning om at øge eksporten til de to lande yderligere i 2019, ligesom han også forventer sig meget af eksporten til Baltikum, som sker via tætte samarbejdspartnere.  

PKI Supply oprettede et datterselskab i Polen i 2011. PKI Supply’s nye afdeling i Ukraine, LLC PKI Ukraine, har været en realitet siden februar 2017.

I 2018 lykkedes det også for PKI Supply at komme ind på det irske marked med samarbejdspartneren EVA-Tec. Det er forhåbningen, at det irske marked på sigt kan give adgang til det store britiske marked.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062