23948sdkhjf

Escape room-udvikler tager ny retning: Nu vil de sælge borde

Umiddelbart kan det lyde som om, at der ikke er nogen synergi mellem at specialisere sig i borde og escape rooms, hvor deltagere bliver låst inde i et rum og skal slippe ud ved at løse en masse gåder.

Og det er der heller ikke. Alligevel er det, hvad virksomheden Locked har valgt at slå sig på. Det skriver Herning Folkeblad.

Locked har indtil nu fokuseret på sine escape rooms i Herning og Esbjerg, men nu er turen nået til et stort spisebord, som iværksætterne bag ”kom til” at udvikle.

De fire iværksættere havde nemlig planer om at åbne endnu en afdeling med escape room i Odense, men efter en ulykke i Polen, hvor frem piger i januar mistede livet i escape room, er planen udsat en smule.

- Vi følte jo, at vi havde noget ekstra tid, fordi vi ikke startede op i Odense, så vi har lavet de her borde. Og vi er jo ingeniører, og er vilde med fysiske produkter og produktudvikling. Så vi tænkte, at vi kunne køre det ved siden af, forklarer Martin Høeg, der er medstifter af Locked.

Og selvom udvikling af borde er en helt ny retning i virksomheden, får det en chance.

Iværksætterne tog en snak med deres mentor, og derefter besluttede Locked-ejerne at markedsteste bordet og igangsætte forudbestillinger af bordet. Allerede få dage efter den beslutning kom den første bestilling i hus.

Det nye bord-projekt har fået navnet Koncret. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11