23948sdkhjf

Frontproducent investerer som de første i kantlimer med særligt limmodul

Kunderne hos Safco International, der producerer fronter og døre til køkken- og byggebranchen, vil have løsninger, der passer præcis til dem.

Det har fået Safco til at investere i nye bearbejdningsmaskiner, så virksomheden fremover kan leve op til de ønsker. Det fortæller virksomhedens administrerende direktør Ole Tolderlund i en pressemeddelelse.

- Vi oplever en øget efterspørgsel efter flere størrelsesvarianter og flere kundetilpasnings-muligheder. En udvikling som vi naturligvis ønsker at imødekomme, så vi f.eks. kan levere fronter til et komplet køkken, uanset om det er standardmål eller ej, siger han.

Det skal en ny Biesse nesting CNC-maskine af typen Rover A FT og en ny kantlimer Akron 1445 B hjælpe med. Maskinerne kommer fra maskin- og værktøjsleverandøren Junget.

Dermed er Safco de første i Danmark, der har investeret Biesses løsning med flere limmoduler, fortæller Poul Thøgersen, administrerende direktør i Junget.

Den nye Akron kantlimer kan lime med 3 forskellige farver PUR-lim. For at undgå spild, skifter man hele lim-enheden, når man skifter til ny en lim.

Limningen bliver bedre
Maskinerne fra Junget skal også hjælpe til at øge produktionskapaciteten hos Safco. Samtidig skal maskinerne også opgradere virksomhedens egenproducerede varer ved at bruge PUR-lim ved kantlimning.

- Alle ved jo, at fugt i badeværelser og køkkener kan give udfordringer, så derfor var det vigtigt for os at lave denne opgradering. De fronter, som vi får produceret i udlandet, er limet med PUR-lim, der giver stort set vandtætte og næsten usynlige limfuger, og den kvalitet vil vi nu også selv kunne lave, tilføjer Per Tolderlund, der er medejer af virksomheden.

Han tilføjer også, at de har lavet et par forsøg for at se, om de kan rykke de på limede lister af igen, og her har medarbejderne måttet konstatere, at med den nye kantlimer sidder listerne uhjælpelig fast.

Samlet set efterlader det en stor tilfreds hos Safcos ledelse:

- Vi har fået den fleksibilitet og det kvalitetsmæssige løft, som vi har ønsket, og kan allerede nu se, at vi kan begynde at byde ind på kundetilpassede opgaver, som vi ikke kunne tidligere. Vort ønske var, at vi vil kunne tilbyde et komplet sortiment, og det kan vi nu, siger Ole Tolderlund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109