23948sdkhjf

Træ i jord

En stigende miljøbevidsthed har betydet, at kravene til imprægneringsmidlernes indvirkning på miljøet og sundheden er blevet skærpet. Senest med indførelsen af Biociddirektivet.
Som følge af den store fokus på miljøbelastningen fra imprægneringsmidler er mange alternativer til imprægneret træ dukket op. Ofte ser man forklaret, at thuja, lærk og douglas skulle være lige så holdbare som trykimprægneret træ – eller at en overfladebehandling er tilstrækkelig til at give træet den ønskede bestandighed. Men der er så mange faktorer, der spiller ind på holdbarheden af træet, når det har jordkontakt, at vi alt for ofte oplever, at disse forbehold ikke er nok til at opnå et tilfredsstillende resultat.

Træs varighed i jordkontakt
Brugen af træ er ofte styret af eksemplets magt. Dvs. at vi bruger træet på den måde, vi har set det lykkes for andre. Hvad angår træets holdbarhed over for nedbrydning, sker det ofte efter simple velprøvede tommelfingerregler. Dette betyder i nogle tilfælde, at vi ikke udnytter træets holdbarhed til fulde.

Med en mere detaljeret viden om, hvilke træ- og konstruktionstyper, der giver en god holdbarhed under de ønskede forhold, kan vi bruge træet til flere formål uden at begå fejl. Vi har et rimeligt kendskab til levetider for ubehandlet kernetræ i jord. Splinttræs levetid i jord er normalt mindre end 2 år. Trykimprægneres splintveddet, opnår det en større holdbarhed end kerneveddet. Det er kendt viden, at eg har en stor naturlig holdbarhed. Mindre kendt er det, at robinie faktisk har en endnu bedre holdbarhed end eg.

”Selvimprægnerende” træarter
En del brugere ønsker ikke at anvende trykimprægneret træ. Som alternativ til dette produkt, ser man anbefalet de såkaldte selvimprægnerende træarter, som dækker over arterne thuja, lærk douglasgran. Med betegnelsen menes, at disse træarter har indholdsstoffer, der nedsætter den biologiske nedbrydning. Dette begreb kan være misvisende, da der som udgangspunkt ikke er nogen træarter, der er selvimprægnerende.

Overfladebehandling
Visse steder anvendes en overfladebehandling på den del af træet, der skal i jorden. Denne overfladebehandling kan være grundingsprodukter eller tjæreholdige produkter. Dette har desværre ikke den store effekt, da de fleste af de biocidprodukter, der er i handelen, nedbrydes ved jordkontakt. Desuden findes der i øjeblikket ikke nogen overfladebehandlingsprodukter, der er godkendt til anvendelse i jordkontakt.

Trykimprægnering
Trykimprægneret træ er ikke det samme i dag som for 20 år siden. Trykimprægneringsmidlerne arsen og krom er blevet forbudt at anvende på imprægneringsanlæg i Danmark, og det er heller ikke længere tilladt at anvende tinholdige midler til vakuumimprægnering. Danmark har generelt været foregangsland for at sætte miljøbevidsthed og effektivitet i højsædet på træbeskyttelsesområdet. Vi har derfor i Danmark udviklet midler, der miljømæssigt er mere forsvarlige at anvende. Men vi må ikke hindre import af trykimprægneret træ fra andre lande, hvor mindre miljøvenlige midler anvendes.

Sikkerhed og levetidsvurdering
Generelt skal man tænke sig grundigt om, når træ anvendes i jordkontakt, og man bør nøje overveje sikkerheden i forhold til den anvendte konstruktion. Kan der forekomme personskade ved brud, skal man med jævne mellemrum gennemgå træets tilstand. Grundlæggende bør man vælge en træart med en høj densitet, store dimensioner og indholdsstoffer mod trænedbrydende svampe. Den bedste løsning er helt at undgå at nedgrave træet i jorden, men i stedet at anvende f.eks. stolpesko eller lignende konstruktive tiltag.

Kilde:
Uddrag af Viden om træ 0405 (udgivet af Teknologisk Institut)
09-11-2004
Trælasthandlerunionen (TUN) – www.tun.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141