Designvirksomheden Paustian er gået konkurs med en gæld på 37,5 mio. kr.
Størstedelen er i kategorien simple krav, som kan dække over leverandører, der ikke har fået betaling. Gælden er fordelt på mellem 30 40 kreditorer.
Det skriver DetailWatch, som har set en kreditorskrivelse og snakket med kurator Anders Bendtsen.
Konkursboets aktiver er opgjort til knap 3,6 mio. kr., hvoraf blot 213.000 kr. stammer fra et afsluttende ophørsudsalg i Paustians flagskibsbutik i København. Den økonomiske skævhed betyder, at resterne af varelageret nu skal sælges på auktion for at dække yderligere krav fra kreditorerne.
- Det er, så langt vi er nu, men vi mangler stadigvæk at sælge en masse fra varelageret, som bliver solgt på to forskellige aktioner over den næste tid,, udtaler Anders Bendtsen til DetailWatch.
Han oplyser desuden, at omkring ti potentielle købere har vist interesse for at overtage Paustian-brandet samlet.
Paustian gik konkurs 23. august, og det er anden gang på blot ét år. Designhuset måtte i 204 rekonstrueres efter en tidligere konkurs med en gæld, der voksede til over 120 mio. kr.
Trods en relancering og ny kapital fra ejeren Frantz Longhi er designhuset endnu en gang endt i økonomisk uføre.