23948sdkhjf

Plast skal ud af kompositmaterialer til møbler

Interessen for udviklingen af bæredygtige og biobaserede materialer fra især byggebranchen og møbelbranchen, har fået Teknologisk Institut til at investere i nyt udstyr til blanding og forarbejdning af materialer til biokompositprodukter.

Målet er at erstatte plast med fibre fra biomaterialer i produkter målrettet de to industrier.

Det oplyser Teknologisk Institut i en pressemeddelese.

Og potentialet er stort for omstillingen fra plast til biomaterialer i kompositmaterialer, siger Anne Christine Steenkjær Hastrup fra Teknologisk Institut.

- Normalt ligger indholdet af fibre i sprøjtestøbte materialer på 25-35 procent, og resten består hovedsageligt af plast. Potentialet med den nye teknik er stort og vi forventer at kunne fremstille kompositter med op mod 80-90 procent fibre, forklarer Anne Christine Steenkjær Hastrup.

Læs også: Nyt projekt: - Vi vil gøre træ til et naturligt materialevalg i etagebyggeri

Kvaliteten bevares eller forbedres
I udviklingen er der fokus på at udvikle materialer der både har en højt indhold af fibre, og som minimum de samme egenskaber som kendte kompositmaterialer.

Men fokus er også på at udvikle materialer, som har både nye og bedre egenskaber end dem vi kender i dag.

- Med det nye udstyr kan vi prøve spændende ting af. Eksempelvis kan vi blande biobaserede fibre og plast under meget høj rotation, samt forarbejde lange fibre i en fiber-plast-matrix, fx hamp, hør og tekstiler, hvor blandingen direkte formstøbes til et endeligt produkt. Det giver en masse muligheder for at udvikle nye egenskaber og dermed bedre produkter, siger Anne Christine Steenkjær Hastrup.

Fakta

  • Udviklingen af biokompositter sker i samarbejde med Københavns Universitet.
  • Støtte fra Villum Fonden har muliggjort indkøb af det nye udstyr til blanding og forarbejdning af materialer til biokompositprodukter.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078