23948sdkhjf

Nye tal: En ansat i Gubi er 2 mio. kroner værd

Der er svimlende høje beløb i spil, når snakken for tiden falder på møbelvirksomheden Gubi, der tidligere på året solgte 60 procent af virksomheden til kapitalfonden Axcel. 

Som seneste nyt på stammen afslører et helt nyt regnskab, at driftsresultatet (ebitda) er løftet fra 88 mio. kroner til 133 mio. kroner i 2017/18. Samtidig stiger overskuddet efter skat til 104 mio. kroner fra 69 mio. kroner.

Med 50 fuldtidsansatte i regnskabsåret betyder det, at overskuddet per medarbejder er 2. mio. kroner i gennemsnit.

- Jeg har nogle meget flittige og hårdtarbejdende kolleger. Det er et meget højt tal pr. medarbejder, også højere end hvad man normal præsterer i vores branche, siger Jacob Gudmund Olsen, administrerende direktør i Gubi til Børsen.

Høje tal gang efter gang

Det er ikke første gang i år, at Gubi fremviser tal, der er svimlende høje.

Tidligere på året betalte Axcel et beløb, der værdisatte Gubi til omkring 1,8 mia. kroner.

Den handel gjorde Jacob Gudmund Olsen til milliardær med en indbringende gevinst på 1,3 mia. kroner. Det fremgår af hans personlige holdingselskab.

Salget har sat et betydeligt præg på årets resultat, der langt overstiger det foregående år, hvor overskuddet var 55 mio. kroner.

Læs mere om: Gubi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081