23948sdkhjf

Nye ejere til sydjyske køkkenbutikker

67-årig leder trækker sig og overdrager ansvaret til fire nye ejere.

Invita i Esbjerg og Vejle har netop fået nye ejere, da ejerleder Per Villumsen har overdraget køkkenbutikkerne til tre medarbejdere og en økonomiansvarlig udefra.

De fire nye ejere er Fritz Sørensen, Hans Henrik Sørensen, Per Sørensen og Ove Nielsen. Tre af dem er tidligere ansatte fra Vejle eller Esbjerg og har derfor mange års erfaring med driften af de to butikker.

Per Villumsen har siddet i som direktør for de to sydjyske køkkenbutikker siden 2013, men nu har den 67-årige køkkenmand valgt at overdrage butikkerne til fire andre og fokusere på sin private konsulentvirksomhed.

– Det er et fint tidspunkt for mig at overdrage butikkerne på, og jeg vil tillade mig at drosle lidt ned og koncentrere mig om at drive en konsulentvirksomhed, hvor jeg vil koncentrere mig om at hjælpe mindre virksomheder med de udfordringer, man typisk har som en lille virksomhed, siger Per Villumsen, der til daglig bor i Støvring i Nordjylland med sin kone.

De nye ejere overtager butikkerne i storform, som Per Villumsen sammen med medarbejderne har formået at tredoble omsætningen for i løbet af de fem år, han har haft butikkerne. Og der kommer umiddelbart heller ikke til at ske de store ændringer med organisationen, fordi der kommer nye ejere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14