23948sdkhjf

Egne designs skal hjælpe møbelpolstrer til at vokse

Med en venteliste på otte til ni måneder er det ikke kunder, møbelpolstrer Christiane Smith mangler.

Hun står bag Møbelpolstreren i Rørvig med base i en tidligere tankstation i den nordvestsjællandske by, hvor en stor del af kundebasen er sommerhusejere i området. Det skriver Erhvervsavisen Sjælland.

Selvom hun kunne have plads til en medarbejder eller to er det ikke målet. For efter mange år som ene i værkstedet ønsker Christiane Smith ikke flere folk. En hindring for væksten, indrømmer hun, men vokse vil hun gerne alligevel.

Den vækst skal meget gerne komme med møbler, som er udført med hendes egne designs. Selvom hun egentlig ikke har den store interesse i salgsarbejdet er der sat nogle skibe i søen.

- Men nu har jeg hyret en fotograf til at tage billeder af mine egne design, og så hop­per jeg ud i noget markeds­føring, men det er grænse­overskridende, for hvad nu, hvis der ikke er nogen, der kan lide dem? Jeg bor i Rør­vig, min datter går i skole her, jeg arbejder her. Jeg er i min egen boble, så jeg fryg­ter, hvordan folk udefra ta­ger imod dem, siger Christiane Smith til Erhvervsavisen Sjælland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11