23948sdkhjf

Landsholdet tager fynske madrasser med til Rusland

Aarup-virksomheden Dan-Foam skal hjælpe det danske fodboldlandshold, når spillerne tager til VM i Rusland

Den vestfynske madrasproducent Dan-Foam skal levere særligt udvalgte madrasser og puder til spillerne på det danske fodboldslandshold, når spillerne om en lille måned drager mod Rusland for at deltage i VM i fodbold.

Det skriver Fyens.dk.

Aarup-virksomheden, som blandt andet laver Tempur-madrasserne, blev kontaktet af DBU, efter organisationen havde været i Rusland og besigtige det hotel, hvor landsholdsspillerne skal sove. 

- Madrasserne dér var simpelthen for gamle og satte. Så de bad os om at levere produkter til dem, fortæller landedirektør i Tempur, Mark Reeh, til mediet. 

Siden da er spillerne blevet testet hver især og blandt andet blevet spurgt ind til deres sovestilling og andre præferencer, så Dan-Foam i sidste ende kunne levere den mest optimale løsning til hver af spillerne.

Foruden en topmadras på syv centimeter, får alle spillerne udleveret en hovedpude og et søvnkit bestående af en sovemaske, nakkepude, ørepropper og en såkaldt tankemylderbog.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078