23948sdkhjf

Efter offensive investeringer: Kvik leverer rekordregnskab

For tredje år i træk leverer det danske køkkenfirma Kvik et rekordregnskab. Fremover skal der investeres i vækst og åbnes en butik hver måned

Flere års hårdt arbejde med produktudvikling og markedsføring lønner sig for køkkenproducenten Kvik, der i dag offentliggør endnu et rekordregnskab.

Omsætningen voksede i 2017 med 8 procent til 1,3 milliarder kroner. Resultatet efter skat er i samme periode vokset med 11,6 procent til 102 millioner kroner. 

- Mange vil jo sige, at det skyldes markedet. Men ser man på tværs af alle de markeder, hvor vi er, så er det ikke kun derfor. Når vi lykkes, så er det på grund af flere års hårdt arbejde, siger CEO Jens-Peter Poulsen til Børsen.

Har udvidet fabrikken

I en pressemeddelelse fortæller Kvik, at 2017 har været et travlt år, hvor kæden har investeret offensivt i fremtiden.

Fabrikken er udvidet, og der er etableret egen produktion af garderobe.

Derudover er der på tredje år i træk investeret massivt i ny IT samt nye teknologier til produktionen. Endelig har Kvik A/S overtaget ansvaret for Kvik-forretningen i Asien.

Turbo på udviklingen i Spanien

Kvik er i dag repræsenteret i 10 lande med mere end 140 butikker. Kvik har dog flere nye markeder i kikkerten og har et konkret mål om at åbne 14 nye butikker i Europa i 2018 - en ny hver måned.

Dertil sættes der turbo på udviklingen af butiksnetværket i Spanien, hvor Kvik i dag har to butikker. Målet er at nå 15 butikker - primært i de store byer.

- 2018 bliver endnu et stærkt år i Kvik, siger Jens-Peter Poulsen.

Kvik er en del af den svenske koncern Ballingslöv og er den næststørste producent af køkkener i Danmark, kun overgået af Nobia. Som Wood Supply tidligere har skrevet, kunne også Nobia fremvise fremgang i regnskabet for 2017.

Kvik A/S
t. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 1.312.872 1.214.970
Resultat før finansielle poster og skat 124.122 120.206
Resultat efter skat 102.044 91.433
Antal ansatte 304 295
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.
Læs mere om: Kvik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172