23948sdkhjf

Sygehus Lillebælt genanvender alligevel møbler efter kritik

Store containere med dyre, brugbare møbler skulle have været smidt ud. Nu får de nyt hjem

Sygehus Lillebælt blev udsat for massiv kritik, da man i midten af januar valgte at smide dyre, brugbare møbler fra det nu lukkede Give Sygehus ud.

Møblerne stod i store containere foran sygehuset - klar til at blive kørt væk, da borgere fra området fik øje på dem og krævede, at møblerne blev genanvendt.

Den kritik har man nu lyttet til, skriver DR.

Sygehus Lillebælt har således taget kontakt til regionens øvrige sygehuse, og de møbler, der ikke blev smidt ud, er nu på vej til at blive genanvendt. Særligt Sygehus Sønderjylland kan se frem til at modtage en stor andel.

- Vi vil rigtig gerne lære af den her situation og sørge for, at hvis vi står i lignende situationer fremadrettet, får vi sikret nogle arbejdsgange, så alle kan få gavn af de her møbler på den bedst mulige måde, siger Christian Sauvr, der er økonomi- og planlægningschef hos Sygehus Lillebælt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063