23948sdkhjf

Vindues-boss ny formand i Dansk Byggeindustri: Nu skal produktiviteten i vejret

Martin Søgaard, medejer og direktionsmedlem i Idealcombi A/S, er valgt som ny formand i Dansk Byggeindustri, som indtil årsskiftet hed Danske Byggematerialer.

Han kommer dermed til at stå i spidsen for at føre en ny strategi ud i livet med fokus på tre indsatser: Produktivitet, bæredygtighed og Build 4.0.

- Den fælles interesse for os, der producerer varer og løsninger i byggeindustrien, er at inspirere til, hvordan vi fortsat er konkurrencedygtige og samtidig skaber en sund forretning. Det gør vi ved at øge produktiviteten, siger Martin Søgaard, der er anden generation i den familieejede vinduesvirksomhed med omkring 550 medarbejdere i Hurup, Aarhus og København.

Ifølge Martin Søgaard er produktiviteten et notorisk problem i byggebranchen. Potentialet for forbedringer er stort, og Dansk Byggeindustri vil aktivt forsøge at hjælpe sine medlemmer med at implementere eksempelvis lean-redskaber, 3D eller robotter.

 - Vi skal konstant udvikle vores virksomheder, ellers går vi i stå, og det kan hurtigt mærkes i den hårde konkurrence. Derfor er det vigtig, at Dansk Byggeindustri kan videreformidle den nyeste viden og et brugbart netværk til sine medlemmer. Vi er godt i gang, og det vil jeg selvfølgelig arbejde videre med, siger den nyvalgte formand.

Foruden produktivitet og Build 4.0 er det uomgængeligt at se ind på fremtidens krav om mere bæredygtige produkter.

- Når det gælder bæredygtighed, fylder det mere og mere hos forbrugerne. Og her ser vi det som en vigtig opgave at præge udviklingen og følge med i, hvor markedet bevæger sig hen, og om der kommer nye krav, siger Martin Søgaard.

Læs stort interview med Martin Søgaard hos Licitationen - Byggeriets Dagblad (kræver abonnement):

Ny formand i et teknologisk krydsfelt

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.111