23948sdkhjf

Den evige kamp mod tyvepak: Her begynder de at lænke møblerne fast

Klassiske designermøbler er eftertragtede tyvekoster.

Hos Illums Bolighus i Aarhus er man så plaget af langfingrede kunder ved højlys dag, at butikken ligefrem lænker sine kostbare møbler fast.

Det skriver Århus Stiftstidende.

2. marts i år spankulerede 2 yngre mænd  ind i bolighuset på Lille Torv i Aarhus klokken halv 3 om eftermiddagen. De gik op på 2. sal og hentede en jubilæumsudgave af Arne Jacobsens ikoniske stol "Svanen”, som koster 50.000 kroner. De gik stille og roligt ud af butikken med stolen under armen. Og forsvandt.

- Vi er chokerede over, at der er nogen, der er så iskolde, siger Maria Bro, marketingsansvarlig i Illums Bolighus, til Aarhus Stiftstidende.

Illums Bolighus har udlovet en dusør på 5000 kroner i forbindelse med tyverisagen.

Avisen har også talt med Paustian på Østbanetorvet i Aarhus. Der oplever personalet, at tyve fjerner logoer og mærker fra originale møbelværker. Hos Paustian gætter man på, at mærkerne skal pynte på nogle langt billigere kopiudgaver af møblerne.

Lund Møbler i Odder fortæller til Aarhus Stiftstidende, at butikken har været ramt af cirka 28 indbrud på 12 år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078