23948sdkhjf

Danske luksuskøkkener rykker ind i Stockholm

Væksten ligger i de store byer, mener Multiform, som i denne uge slår dørene op i den svenske hovedstad.

Multiform er inde i en positiv udvikling og arbejder målrettet på at opbygge et internationalt, eksklusivt brand med dansk møbeldesign som forbillede.

I denne uge åbner den jyske køkkenproducent en ny butik i Stockholm. Multiform er allerede etableret i Malmø, og ambitionen er at åbne flere svenske butikker i de kommende år.

- Fremadrettet har vi planer om at åbne flere butikker i de største svenske byer. Inden for det seneste halve år har vi også åbnet en ny butik i Malmø, siger Michael Oversø, adm. direktør i Multiform.

I 2017 åbnede Multiform nye butikker i Odense, Aarhus, København, Kristiansand, Malmø og Sandnes. Kæden består i dag af 30 butikker, heraf 13 i Danmark.

- Interessen er stærkt stigende for vores danske snedkerkøkken, som er lavet fra bunden til den enkelte kunde. Jeg tror på, at vi med årene kan oparbejde samme anerkendelse for vores køkkener, som det er lykkedes at gøre for en række kendte, danske møbelklassikere over tid, siger Michael Oversø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094