23948sdkhjf

Nyt transportsystem giver besparelser

I samarbejde med LindLarsen har vinduesfabrikken Thema med stor succes gennemført et større projekt, der har skabt et langt bedre flow i produktionen.
Intern transport og håndtering tager tid, og tid er penge.

Det har man fået øjnene op for hos Thema A/S, som for nylig har gennemført et større projekt med fokus på bl.a. at forbedre fabrikkens logistik.

Virksomheden har i samarbejde med maskinleverandøren LindLarsen projekteret udviklingen af et nyt conveyeranlæg, som transporterer alle vinduer og døre rundt i store dele af produktionen:

- Løsningen har sparet rigtig meget tid, og skridt koster også penge, fortæller adm. direktør Thomas Christiansen og produktionschef Erling Hansen.

Maleranlægget står ikke længere stille
Systemet består af individuelle kæder, som overdrager mellem hinanden. Når et emne er samlet, pudset, hængt på krogene og loadet på conveyeren er der ingen manuel håndtering før montageafdelingen. Den videre arbejdsproces indtastes, og så klarer anlægget resten.

Thema har valgt løsninger fra italienske Finiture, og de foreløbige erfaringer viser, at den nye transportløsning sparer rigtig meget tid. Desuden undgås menneskelige fejl, fordi systemet automatisk kører emnet det rigtige sted hen. Og maleanlægget står nu ikke længere stille for at vente på emner. Det har givet et godt flow i produktionen.

Tidligere skulle hele produktionen følge den rækkefølge, som ågene hang i. Så hvis et emne skulle repareres, eller have en anden farve end resten, stoppede hele kæden. På den måde gik det ud over flere processer, når et enkelt åg stoppede, og maleanlægget stod stille imens.

Nu har man fået langt mere fleksibilitet. Conveyerens øverste kæde kører nemlig hele tiden, og man kan kalde eller standse et åg, når man har brug for det, forklarer Thomas Christiansen og Erling Hansen.

Læs mere om Thema og Finiture på www.lindlarsen.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109