23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Nyt overskud hos Dinesen Gulve

Trods et vanskeligere år end ventet er den danske producent af plankegulve kommet ud af 2009/10 med et plus på 4,6 mio. kroner.

Dinesen Gulve har netop offentliggjort tallene fra sit 2009/10-regnskab, der sluttede ved udgangen af juni måned.





Jels-virksomheden kan her – nok engang – præsentere et overskud. Denne gang på 4,6 mio. kroner, hvilket dog er knap 0,6 mio. kroner lavere end i fjor og 7,1 mio. kroner lavere end for to år siden:





- Markedssituationen har i regnskabsåret været vanskeligere end forventet, og årets resultat lever ikke op til tidligere udmeldinger, konstaterer Dinesen i sin ledelsesberetning.





Udsigt til vækst i 2010/11

Aktivitetsniveauet har således været lidt lavere end forventet, men Dinesen hæfter sig ved, at eksportmarkederne fortsætter den positive udvikling, og alt i alt betegnes årets resultat som acceptabelt.





Gennemsnitligt har Dinesen i 2009/10 haft 73 ansatte på lønningslisten, og det er seks flere end i 2008/09 og ti flere end i 2007/08.





I indeværende regnskabsår, der blev indledt den 1. juli, forventer ledelsen en positiv udvikling i såvel omsætning som indtjening.





Dinesen Gulve ejes af Jels Savværk Holding ApS. og består af produktionsselskabet Jels Savværk A/S samt salgsselskabet Dinesen Gulve Norge AS.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078