23948sdkhjf

Man skal finde noget at bruge Black Friday til

Wood Supply kommenterer.

David Wedege er journalist og nyhedsredaktør hos Wood Supply.

For mange er Black Friday dagen, hvor avancen er gået i sort og ikke eksisterer.

Hvor dagen og markedet reducerer mellemhandleren til et gratis arbejdende ekspeditionssted.

Omtrent derfor har møbel- og interiørbutikken "Ting" i Silkeborg meldt sig ud af ræset, fortæller indehaveren til det lokale dagblad.

Det kan "Ting" formentlig gøre med ro, for spørgsmålet er formentlig, om han i morgen tjener ingenting - eller tjener ingenting.

Og sådan er valget formentlig for en meget lang række selvstændige, små og mellemstore forhandlere i alle prissegmenter.

Hvis nogen tjener penge i morgen, gør de det formentlig med en kombination af snedigt indkøb og tårnhøj volumen.

Så hvordan skal man forholde sig til den uundgåelige kalenderdag, som i morgen står for døren?

Vælge.

Om man vil sende et signal om høj integritet, som "Ting" vælger at gøre.

Eller finde noget at bruge Black Friday til.

I det hele taget er Black Friday en dag, der presser mellemleddenes eksistensberettigelse, fordi pris og alene pris er i fokus.

Derfor er det oplagt at udnytte, at man i morgen opnår en stærkt forstørret kontaktflade og bruger den til at vise, hvad man kan gøre af forskel for kunderne.

Man kan tænke events, man kan tænke i oplevelsesunivers. Sorte drinks med lakridssmag og parasoller og sugerør. God gammeldags service.

På den måde fungerer Black Friday som efterårets årlige orkan, der kan forudses i god tid i vejrudsigten.

Man kan beskytte sig bedst muligt.

Og man kan stille en vindmølle op og fange så meget af energien som overhovedet muligt.

Go' Black Friday til alle.

Den er ikke til at komme udenom.

Artiklen er en del af temaet Kommentar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094