23948sdkhjf

Limproducent med optur: Overskuddet er næsten fordoblet

Dana Lim i Køge, der laver lim, fugemasse og spartel, har gang i salget i Danmark og det øvrige Skandinavien, og det smitter positivt af på regnskabet, skriver nyhedsbureauet Ritzau Finans.

I et netop offentliggjort regnskab er Dana Lim vokset med 8 procent i omsætning til 349 mio. kroner, og overskuddet er næsten fordoblet fra knap 6 til 11 millioner.

- Først og fremmest er vores markeder i god gænge. Hovedparten af vores salg er til byggesektoren, som vokser pænt i øjeblikket. Vi er markedsleder i Danmark, og derfor er vi afhængig af, hvordan totalmarkedet vokser, ud over at vi også vinder lidt markedsandele. I Norge og Sverige er vi en mindre spiller, og her vokser vi ganske markant, siger adm. direktør Lars Christensen til Ritzau Finans.

For 2 år siden startede Dana Lim et datterselskab i Norge, som Dana Lim har haft i 15 år i Sverige. Det har styrket salget i Norge, at man selv er til stede på markedet.

I det indeværende regnskabsår forventer Dana Lim en pæn omsætningsvækst, men firmaet investerer også i sit færdigvarelager, og derfor forventes overskuddet ikke at vokse i samme tempo.

Dana Lim A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Nettoomsætning 349 323
Driftsresultat (EBITDA) 27 23
Resultat før skat 13,7 8,4
Årets resultat 11 5,8
Balancesum 211 208
Egenkapital 59 49
Personaleomkostninger -75 -68
Regnskabsåret blev afsluttet 31. august 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094