23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Overskud hos Global Timber

Grossisten af hårdttræ har vendt sidste års underskud og er kommet ud af 2009/10 med et plus på 1,31 mio. kroner før skat. Ledelsen er dog ikke helt tilfreds.

Århus-virksomheden Global Timber offentliggjorde for nyligt sit 2009/10-regnskab, og efter et underskud på 1,18 mio. kroner i 2008/09 er det igen lykkedes at skabe sorte tal på bundlinjen.

Overskuddet lyder på 1,31 mio. kroner efter skat og betegnes som acceptabelt i forhold til den generelle markedsudvikling:

- Udviklingen i selskabet har ikke været tilfredsstillende. Det er dog ledelsens opfattelse, at selskabet på baggrund af finanskrisen og de dårlige konjunkturer har haft en performance, som er acceptabel set i forhold til branchen generelt, oplyser direktør Lars Munch Christensen i en regnskabsmeddelelse.

Virksomhedens egenkapital udgjorde pr. 30. juni 8,46 mio. kroner.

Global Timber har adresser i Danmark, Sverige og Polen og beskæftiger 11 ansatte, heraf to i Sverige. Selskabet forventer i 2010/11 et nyt positivt resultat.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|