23948sdkhjf

Danmarks største møbelkæder kårer årets leverandør

IDdesign, der står bag møbelkæderne Ilva og Idemøbler, vil gerne sætte streg under leverandørernes vigtighed og har indstiftet en pris, som hvert år i oktober skal gå til en udvalgt leverandør til kæderne.

Den første nogensinde er kåret. Det blev madrasproducenten European House of Beds i Horsens, som dermed er Årets Leverandør i IDdesign 2017.

- Det er enormt vigtigt, at kunderne får deres møbler til aftalt tid, og det kan vi kun sikre i tæt samarbejde med vores leverandører. Samtidig rammer det både os og leverandøren, hvis varen ikke er af den kvalitet, kunden forventer. Vi er derfor afhængige af at have markedets bedste leverandører, siger IDdesigns indkøbs- og logistikdirektør Henrik Madsen om kåringen.

Prisen blev uddelt på et årligt leverandørseminar hos IDdesign, og Henrik Madsen overrakte diplomet til European House of Beds’ ejerleder Kim Rasmussen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078