23948sdkhjf

Vinduesgigant opkøber dansk webhandels-platform

Den tværnationale vindueskoncern Inwido, der ejer flere danske vinduesfabrikker overtager nu Bedst & Billigst, som er en e-handelsplatform.

Det skriver Inwido i en koncernmeddelelse.

Inwido betegner Bedst & Billigst, der startede op i 2002 som en af de stærkeste e-handelsaktører på det nordiske marked.

Bedst & Billigst er i sig selv en hel koncern med 4 mærker, 100 ansatte og en årsomsætning på 95 millioner kroner.

- Vi er meget glade for, at købet nu er faldet på plads. Vi har allerede en stærk position på e-handelsmarkedet for vinduer og døre, som er rettet mod de private forbrugere. Det gør dette opkøb til et perfekt match og et supplement til vores andre e-handelsmærker, skriver Inwidos topchef Håkan Jeppsson i selskabsmeddelelsen.

- Som i mange andre produktkategorier ser vi, at et stigende antal forbrugergrupper foretrækker at købe deres vinduer og døre online, når som helst og hvor de vil. Med dette opkøb kan vi opfylde deres behov endnu bedre, tilføjer han.

Opkøbet, som Inwido finansierer med låneoptag, vil allerede umiddelbart bidrage positivt til Inwido-koncernens indtjening, skriver selskabet.

I Danmark hedder e-handelsplatformen Bedst & Billigst. I Norge Best & Billigst. I Sverige hedder den Bonusfönster.

Det er ikke oplyst, hvad Inwido har måtte betale de forrige ejere for opkøbet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081