23948sdkhjf

Carl Hansen & Søn overtager endnu en møbelfabrik

Det var historisk, da Carl Hansen & Søn i 2011 opkøbte Rud Rasmussens klassiske snedkeri på Nørrebro i København. Det er nu lukket, og produktionen er flyttet til Vestfyn.

Nu overtager den fynske møbelfabrik også Søborg Møbler og får dermed designrettighederne til Søborg Møblers kollektion og fabrikkens designarkiv.

Det omfatter især værker af Børge Mogensen og Knud Holscher.

- Et af formålene med at overtage Søborg Møbler er netop at sikre de danske designklassikere et langt liv - også udenfor Danmarks grænser. Visionen er således at samle og bevare nogle af de største designikoner under ét tag og gøre brug af vores internationale distributionsnetværk og professionelle markedsføringsplatform til at udbrede dem til et større globalt marked, skriver direktør for Carl Hansen & Søn, Knud Erik Hansen, i en pressemeddelelse.

Søborg-kollektion omfatter blandt andet Børge Mogensens "Jagtbord" fra 1950, hans karakteristiske "Ruder Konge-stole" fra 1944 samt den hæderkronede designers Dækstole-serie.

Den ikoniske Søborg-stol af Børge Mogensen skal dog ikke forveksles med Søborg Møblers Børge Mogensen-arv, som nu kommer på fynske hænder.

Licensen til Søborg Stol ejes af Fredericia Furnture.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065