23948sdkhjf

Anderledes opgave i Smilets By: Interiørproducent laver kunstinstallationer

Den århusianske virksomhed Ambiente har bygget fem af de Harbour Magnets, der forventes at blive publikumsmagneter i Aarhus Festuge.

Umiddelbart ligger opgaven langt fra kerneforretningen, der er at bygge messestande og indrette butikker over hele verden, men efterspørgslen fra kulturinstitutioner er støt stigende – og det er der en grund til.    

Når publikum i løbet af Aarhus Festuge strømmer til de spektakulære Harbour Magnets på de nye bynære havnearealer i Aarhus, er det nok de færreste, der tænker over, hvem der har bygget installationerne.

Navnet er Ambiente – en af Danmarks største messe- og interiørvirksomheder, som hvert år designer og bygger flere end 400 projekter over hele verden. Og selvom kerneforretningen ligger inden for messer og butiksindretning, er det langt fra første gang Ambiente hjælper kunstnere og arkitekter med at realisere deres visioner.

 - Vi oplever en klar stigning i antallet af henvendelser fra kulturinstitutioner”, fortæller CEO og Creative Director Michael Skjødt fra Ambiente, hvis kundeliste inden for kulturen udover Aarhus Festuge også tæller Kulturstyrelsen, Aarhus Arkitektskole og Kolding Designskole. ”Rigtigt mange har fået øjnene op for, hvor store fordele det giver at bruge en leverandør, der som os kan løse hele opgaven fra A til Z, så de ikke skal have kontakt til mange forskellige leverandører i en i forvejen hektisk proces med meget stramme deadlines.

En af de ting, der gør Ambiente til en attraktiv partner er netop erfaringen fra messehallerne og butiksprojekterne. Det kræver minutiøs planlægning, benhård styring og håndværkere ud over det sædvanlige at bygge en messestand eller indrette en butik – for tiden er knap, og deadline kan ikke rykkes.

Messer slår dørene op på klokkeslæt, og det samme gør nye butikker. Og det er ofte præcis de samme udfordringer kulturinstitutioner har.

- I foråret byggede Ambiente for Henrik Vibskov og Mindcraft under Kulturstyrelsen i et kloster midt i Milano. Sådan et sted kan man ikke bare få adgang til, når man vil, så der er tryk på under byggeprocessen, for når borgmesteren og pressen kommer og indvier udstillingen, skal alt spille 100%”, siger Michael Skjødt. ”Det er et kæmpeansvar, men det er også sjovt. For mig er kulturprojekter lidt con amore, og jeg er simpelthen så glad og stolt over, at Aarhus Festuge har betroet Ambiente opgaven med Harbour Magnets.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111