23948sdkhjf

Malingproducenter i bøttestrid: Retten har dømt den ene

En strid om design af malingbøtter mellem 2 malingproducenter er blevet afgjort i retten i juli, skriver regionalavisen JydskeVestkysten.

Sø- og Handelsretten har dømt Nowocoat for at bruge et design, som ligner Gori-bøtter. Derfor blev Nowocoat dømt til at trække produktet ”Coolingpaint” tilbage.

- Det er den rigtige afgørelse. Vi vil ikke forhindre fri konkurrence, og vi har også masser af konkurrenter. Men det her handler om, hvorvidt du vildleder forbrugerne. Og i vores vurdering har de lagt sig alt for tæt på vores design, og det sagde vi også til dem inden retssagen. Man skal kunne skelne mellem produkterne, men da de ikke ville ændre designet tilstrækkeligt, så var vi nødt at få en uvildig part til at afgøre sagen, siger Peter Sørensen, adm. direktør i Dyrup-koncernen, til JydskeVestkysten.

Blev lovliggjort efter dom

Dyrup-koncernen står bag Gori-mærket og havde rejst sagen mod Nowocoat, hvor salgsdirektør Johannes von Siebenthal undrer sig over dommen:

- Der er ingen slutforbrugere, der ved en fejl har forvekslet produkterne. Det er bekymringen hos Dyrup. Men det har vi ikke set, og det har Dyrup heller ikke kunne bevise. For det andet så har vi ingen interesse i at blive forvekslet med Gori. Vi har et produkt, der adskiller sig markant fra Gori. Det er en nyskabelse, vi står med. Coolingpaint er den største nyskabelse i de seneste 20 år inden for træbeskyttelsen, vi står med, og den er tilmed blevet patenteret, siger Johannes von Seibenthal til JydskeVestkysten.

Ifølge Wood Supplys oplysninger blev emballagen til Nowocoats produkt "Coolingpaint" umiddelbart efter dommen gjort lovlig, og produktet findes fortsat i handlen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094