23948sdkhjf

Årsopgørelse: Skippers ejer er skuffet over 2016

Skipper Furniture kan bryste sig af, at deres ikoniske pausemøbel "Cocoon" er blevet prisbelønnet for sin funktionalitet på steder som biblioteker og sygehuse.

Det er dog stadig vanskeligt for Roslev-virksomheden på den jyske halvø Salling at tjene penge.

Et nyt 2016-regnskab har ikke vist den forbedring i driften, som den svenske ejer havde håbet.

Ganske vist er underskuddet blevet mindsket, men kun fordi der i 2015 lå en stor skatteregning.

2016-resultatet før skat er faldet fra et minus på godt 93.000 til et minus på cirka 140.000 kroner, og direktør Tommy Nyberg er ikke tilfreds.

Til gengæld tror han på et bedre 2017-resultat. Blandt andet på grund af strammere omkostningsstyring. Men også som følge af nye produktlanceringer i samarbejde med eksterne danske designere.

Blandt andet en ny lænestol ved navn Cosmos, som skal lande i handlen inden for en måned, nævner han.

- Derudover kommer der 2 nye sofaer, begge af danske formgivere, siger han til Wood Supply.

Den svenske Nelo-koncern købte Roslev-fabrikken i 2012, og hele produktionen blev i slutningen af 2014 flyttet fra Roslev til Nelos fabrik i Knislinge i det nordøstlige Skåne.

Skipper Furniture A/S
t. kr. 2016 2015
Bruttoresultat 429 1.134
Driftsresultat (EBITDA) -411 -47
Resultat før skat -140 -93
Årets resultat -140 -766
Balancesum 2.461 3.706
Egenkapital -2.833 -2.693
Personaleomkostninger -840 -1180
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141