23948sdkhjf

Boligkæde giver varme sager til Kirkens Korshær

Den danske sommer stadig har endnu til gode at vise sig fra sin lune og solrige side, og selvom det er uvist, om den når at komme, så er en ting dog sikkert.

På den anden side af sommeren venter de kolde måneder, som betyder hårdere tider for de hjemløse, som benytter sig af Kirkens Korshærs væresteder og varmestuer rundt om i landet.

Jysk støtter derfor for tredje år i træk Kirkens Korshærs arbejde ved at donere de varme fornødenheder til organisationens tilbud i form af soveposer, liggeunderlag og håndklæder.

Det fortæller Jysk i en pressemeddelelse.

- Som en stor virksomhed vil vi gerne tage et socialt ansvar, og vi er glade for, at Jysks produkter kan være med til at gøre en positiv forskel for nogle udsatte grupper i samfundet. Vi vil gerne være med til at sikre, at hjælpen går til de mennesker, der har det største behov, og derfor er vi også meget glade for vores samarbejde med Kirkens Korshær, som gør et stort stykke arbejde for netop dette,” siger Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director i Jysk.

Kirkens Korshær har gennemgået behovet for hjælpen fra Jysk på alle organisationens væresteder og varmestuer. På baggrund af dette vil i alt 22 af organisationens væresteder og varmestuer i 17 forskellige byer modtage det antal soveposer, liggeunderlag og håndklæder, der er brug for.

Uddelingen af donationen fra Jysk vil ske med start fra uge 27.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095