23948sdkhjf

DLH suspenderer indkøb fra leverandør i Malaysia

[i]Idet en malaysisk DLH leverandør af ramin er nævnt i kritisk rapport, har DLH valgt at suspendere indkøb fra leverandøren, indtil anklagerne kan afkræftes.[/i]
NGO’erne EIA og Telepak udsendte d. 4 februar 2004 rapporten: “Profiting from plunder – how Malaysia Smuggles Endangered Wood”. Rapporten påstår, at en del ramin smugles ind i Malaysia fra Indonesien.

En af DLH’s leverandører, Koh Ying Sdn Bhd, er nævnt i rapporten. DLH har endnu ikke været i stand til at verificere, om Koh Ying er involveret, og derfor er fremtidige indkøb blevet suspenderet, indtil kompetente Malaysiske myndigheder har været i stand til at bekræfte eller afvise beskyldningerne. Koh Ying vil naturligvis også blive spurgt. Eksisterende kontrakter, som allerede er i produktion, vil blive gennemført, oplyser DLH i sit nyhedsbrev .

DLH har suspenderet indkøb af ramin fra malaysisk leverandør.Ramin (Gonystylus spp.) er en værdifuld træart, som mest findes i de fugtige skove i Malaysia og Indonesien. Ramin har været på CITES appendix III listen siden d. 6. august 2001 på anmodning fra Indonesien.

CITES er en forkortelse af Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora, og er blevet ratificeret af både Indonesien og Malaysia. For at undgå ubæredygtig eller illegal udnyttelse skal al handel med arter på CITES appendix III ske i følge med en CITES eksport tilladelse.

DLH understreger i nyhedsbrevet, at de altid har de nødvendige CITES dokumenter, inden de eksporterer.

DLH opfordrer igen de Malaysiske og de Indonesiske autoriteter til at udvide samarbejdet for at forbedre CITES kontrollen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063