23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Større lederrokade hos Gabriel

Administrerende direktør Jørgen Kjær Jacobsen skal køres i stilling som bestyrelsesformand og har derfor valgt at fratræde med virkning fra årsskiftet.

Når Gabriel holder generalforsamling i december, vil bestyrelsesformand Poul H. Lauritsen ikke søge genvalg.

Selskabets hovedaktionær indstiller istedet den nuværende direktør, Jørgen Kjær Jacobsen, som kandidat, og det udløser en større ledelsesrokade hos den nordjyske producent af møbeltekstiler.

Fra logistikchef til administrerende direktør

Af hensyn til sit kandidatur til formandsposten har Jørgen Kjær Jacobsen nemlig valgt at fratræde sin stilling med virkning fra 31. december, og som ny administrerende direktør har Gabriel udpeget sin logistikchef siden 2004; Anders Hedegaard Petersen.

Anders Hedegaard Petersen har de sidste to år været medlem af direktionen og indtræder som administrerende direktør fra årsskiftet.

Ny salgsdirektør

Gabriel oplyser i samme forbindelse, at man pr. 1. september har ansat Claus Møller som ny direktør med ansvar for salg.

44-årige Claus Møller har stor erfaring med såvel nationalt som internationalt salg og har flere ledende stillinger på direktionsniveau bag sig. Han har desuden været udstationeret i Kina i en periode.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063