Siden overtagelsen af Vildbjerg Vinduet sidste sommer har Kastrup-gruppen bestået af tre selskaber, der har stået for produktionen af henholdsvis plast-, træ- og træ/alu-vinduer.
For at effektivisere og minimere omkostningerne har Kastrup imidlertid valgt at sammenlægge Kastrup Træ-alu Vinduet, Kastrup Træ Vinduet og Kastrup Plast Vinduet.
Koncernens aktiviteter fortsætter således i samlet flok under betegnelsen Kastrup A/S:
- Det vil give en række synergier bl.a. på bogholderi og marketing. Vi får også på ét sted samlet de forsikringer på kunder, vi konsekvent laver – og som gør, at vi ikke har tab på kunder, bortset fra få udenlandske. Den ændring tror vi bliver en fordel, siger hovedaktionær og bestyrelsesformand, Carsten Kastrup, til dagbladet Børsen.