23948sdkhjf

Södra lancerer store byggeplaner

Den svenske trævarekoncern vil udvide savværket Södra Timber Värö med et nyt anlæg, som kommer til at øge kapaciteten med næsten 300 %.
Ledelsen hos Södra offentliggjorde i sidste uge planerne for etablering af et nyt anlæg ved Södra Timber Värö, som dermed udvider sin årskapacitet fra 275.000 m³ til 750.000 m³.

- Vi har vurderet flere investeringsalternativer og går nu ind i en fase, hvor vi vil komme frem til et endeligt forslag. Samtlige alternativer indebærer investering i et nyt anlæg, og produktionen på det nuværende anlæg kan dermed fortsætte under byggeprocessen, siger administrerende direktør Peter Nilsson, mens koncernchef Leif Brodén supplerer:

- Vi tror på en positiv udvikling for trævarer og får med investeringen et topmoderne og højproduktivt anlæg. Det kommer til at øge vores konkurrenceevne, fastslår han.

Inden byggeriet kan gå i gang, skal Södra dog først have tilladelse til at udvide kapaciteten. Dette arbejde indledes omgående, og Peter Nilsson vurderer, at ledelsen vil være klar til at tage en endelig beslutning om projektet før sommeren 2010.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093