23948sdkhjf

Tvilum tabte omsætning og forbedrede sin bundlinje

Den midtjyske producent af fladpakkemøbler, Tvilum, præsenterer nu et nyt 2016-regnskab, og resultatet viser en stærkt forbedret drift på trods af fald i omsætningen.

Nettoresultatet er således blevet forbedret fra et minus på 45 millioner til et minus på 11 millioner. Og det rene driftsresultat viser et plus på 22 millioner.

Wood Supply har forsøgt at få en kommentar fra adm. direktør Andrew Long. Tvilum svarede ved at sende en skriftlig meddelelse til pressen.

- Årets resultat er beviset på, at strategien virker, og at Tvilum er på vej tilbage i topform. Vi fortsætter rejsen mod at realisere vores vision om at blive verdens førende producent af saml-selv møbler, skriver Andrew Long i meddelelsen.

Han mener, at virksomhedens turnaroundplan fra efteråret 2014 nu for alvor bærer frugt. Masser af tilpasninger er blevet gjort. Afdelinger i Midtjylland er blevet lukket og en ny produktion er åbnet i Polen.

Vi nåede vores mål for 2016, i form af et positivt resultat før renter på DKK 4 mio. Dette er tilfredsstillende og underbygger, at vores profitabilitetsinitiativer, såsom etablering af produktion i Polen og fortsat global ekspansion af salgskontorer, virker. Vi erkender dog, at driftsresultatet på DKK 22 mio. er lavere end budgetteret, men den afgørende årsag til dette var Brexit – som vi naturligt ikke havde indflydelse på. Set bort fra dette, lyser alle indikatorer grønne, og jeg er dybt imponeret over mine medarbejderes indsats. Når man ser på, hvor vi kommer fra rent resultatmæssigt, så aftvinger det respekt for hele organisationen, skriver han yderligere.

Tvilum ændrer sig i disse år på forskellige vis. Møbelproducenten vil i mindre grad opfattes som leverandør og producent og vil i højere grad opfattes som en "værdiskabende partner". En andene bevægelse er at gøre en dansk virksomhed med eksport til en globalt agerende aktør.  Tvilums omsætning i udlandet udgør 90 procent af den samlede omsætning.

I åbnede Tvilum kontor i Japan og og kontor og distributionscenter i Mexico og en ny fabrik er oppe at køre i Polen.

Jeg er både glad og stolt over den beslutning vi tog tidligt i 2015 om at åbne denne fabrik. Opstarten gik efter planen, og fabrikken har allerede i 2016 bidraget til øget indtjening – en effekt som vil øges mærkbart i 2017 i takt med øget aktivitet på fabrikken. På sigt vil det blive nødvendigt at udvide fabrikken i Polen, og jeg glæder mig at informere om ekspansionsplaner i fremtiden, skriver Andrew Long som den polske produktion.

Forventningen til 2017 er, at indtjeningen bliver kraftigt forbedret. Men med omtrent samme omsætning.

Tvilum ApS
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning  1.269 1.407
Driftsresultat (EBITDA) 22 0
Resultat før skat -14 -59
Årets resultat  -11 -45
Balancesum 630 704
Egenkapital  229 240
Personaleomkostninger -144 -158
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094