23948sdkhjf

Sjællandsk snedkeri skifter ud i toppen

Frank Løwert, 49 år gammel, er ny direktør hos Snedkerierne A/S i Glostrup. Han afløser virksomhedens medejer Lars Møller, som nu søger nye udfordringer i det daglige.

Som nærmeste til Løwert er Kevin Akselsen, 37 år gammel, udpeget som produktionschef i stedet for Frank Løwert.

- Jo, du kan kalde mig direktør, men kald mig hellere snedkermester. Jeg ha rmange kasketter på, og sådan er det, når man ikke er så mange, lyder det beskedent fra den nye topleder i virksomheden.

Udfordringen bliver nu at skabe optur for en virksomhed, som har haft det vanskeligt.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at en virksomhed som vores har haft svære år som andre løntunge virksomheder. Så vi skal løfte indtjeningen ved at gå ud og finde kunderne igen. Vi ser et byggeri, som er underlagt af store entreprenører. De fagentrepriser, vi engang havde mange af, findes stort set ikke længere, siger Frank Løwert.

Snedkerierne A/S i Glostrup går efter mange forskellige slags opgaver i hele landet.

- Det kunne være et bibliotek i Aalborg eller nogen i Klampenborg, som vil lave en villa med vores inventar. Eller nogen som gerne vil bruge lidt flere penge på et snedkerkøkken.

En af de senere års store opgaver har været indvendigt inventar til den 75 meter høje Mærsk-bygning, der er skudt på som en udvidelse til Panum-instituttet i København. 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078