23948sdkhjf

Technor leverer super-regnskab

Storleverandøren af udsugningsløsninger til den danske træ- og møbelindustri har netop fået godkendt sit næstbedste regnskab nogensinde. Og det i en tid, hvor virksomheden kæmper med konkurs-rygter. Wood Supply har talt med Technors Mogens Sørensen, der dementerer rygterne.
Technor kan i denne uge fremvise sit næstbedste regnskab nogensinde og det endda i en tid, hvor rygterne om konkurs svirrer i branchen.

- Jeg er fuldstændig målløs, siger Mogens Sørensen til Wood Supply.

- Da vi fik den første henvendelse om vores konkurs i sidste uge, slog vi det hen og grinede af det. Men nu hører vi det alle vegne. Jeg kan sagtens tåle modgangstider, men jeg vil ikke finde mig i rygter, der ikke passer, fortæller han.

Mogens Sørensen tog selv kontakt til Wood Supply for at komme rygterne til livs. Han er ked af situationen og håber selvfølgelig, at det nu får ende. Især med offentliggørelsen af et super-regnskab i et år med finanskrise, og hvor gode resultater er en sjældenhed.

Årregnskabet er blevet fremskyndet netop med henblik på at dementere rygterne. Technors omsætning for regnskabsåret 2008/09 blev på 28 mio. kroner, mens overskuddet før skat blev på 1,8 mio. Tal, der taler sit tydelige sprog, og som man ikke umiddelbart vil sætte i forbindelse med en virksomhed på konkurs-kurs.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.51