23948sdkhjf

Kurator satser på hurtigt Bodilsen-salg

Den erfarne konkurs-behandler, Pernille Bigaard, er indsat som kurator på boet efter den nordvestjyske møbelfabrik. Flere interesserede købere har allerede meldt sig på banen.
Retten i Thisted indsatte onsdag eftermiddag Pernille Bigaard som kurator i den konkursramte møbelfabrik Bodilsen A/S på Mors.

Advokaten, der blandt andet bistod behandlingen af Biva-sagen, har ikke mange kommentarer til sagen men slår dog fast, at hun går målrettet efter en hurtig proces:

- Vi skal nu forsøge at få solgt en del af virksomheden fra og vi må håbe, at den nye ejer vil køre produktionen videre. Der er allerede en del kontakter i gang. Men hvor meget, der er i det, må vi se. Det skal i hvert fald gå hurtigt, siger hun til Nordjyske.

Ikea-kontrakt kan være attraktiv
Også blandt medarbejderne er der forhåbninger om en hurtig handel. Niels Bak Poulsen, tillidsmand for fabrikkens 314 timelønnede medarbejdere, begrunder sit håb med, at fabrikken for nylig hentede en større ordre hos Ikea.

Den løber frem til 2014, og det kan muligvis være med til at bringe investorer på banen:

- Ingen blev fyret i onsdags, så vi håber, at det lykkes at finde en ny ejer af Bodilsen. Jeg forventer, vi har svaret inden for en uge, siger han til TIB.


Læs mere:
Bodilsen var 45 mio. fra redning

Kilde: Nordjyske / TIB

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064