23948sdkhjf

Duba-B8 vender minus til plus

Kontormøbelproducenten realiserede i 2008 et resultat før skat på 4,5 mio. kroner mod et underskud på 5,9 mio. kroner året før.
Trods et samlet fald i omsætningen på 8 % til 319 mio. kroner, lykkedes det for Buba-B8 at forbedre indtjeningen markant i 2008.

Ovenpå et 2007-underskud i niveauet 5,9 mio. kroner kom Bjerringbro-virksomheden ud af 2008 med et plus på 4,5 mio. før skat.

Ifølge administrerende direktør, Christian Jacob Flarup, er den primære årsag til det forbedrede resultat en række tiltag, der har styrket leverancesystem og produktsortiment. Blandt andet har man taget et nyt distributionscenter i brug, og det har medført bedre produktkvalitet og en højere leveringssikkerhed:

- Der er i Duba-B8 gennemført betydelige forbedringstiltag og omkostningsreduktioner; en fokuseret indsats på kvalitetsstyring, procesoptimering og etablering af et full-line produktsortiment gør, at virksomheden på alle områder kommer styrket ud af 2008, fastslår han.

Som mange andre har Duba-B8 mærket afmatningen i branchen, og særligt i anden halvdel af regnskabsåret medførte det en lavere efterspørgsel. Den negative udvikling ventes at sætte et mere markant aftryk på 2009-regnskabet, hvor ledelsen kalkulerer med en ”lavere omsætning og et mindre overskud på baggrund af de fortsat vanskelige markedsvilkår”.

Kilde: Duba-B8

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078