23948sdkhjf

FSC Danmark runder skarpt hjørne

Star Timber ApS er blevet certificeret under FSC, og dermed runder organisationen 100 medlemmer i Danmark.
Der er stigende efterspørgsel på certificeret træ, og det kan de mærke hos blandt andre FSC Danmark, der netop har udskrevet sit certifikat nummer 100.

Indehaveren af det seneste certifikat er Star Timber ApS, der distribuerer fyr og lærk fra Rusland til kunder i Vesteuropa.

- Vi har valgt at blive certificeret, fordi en række af vores russiske leverandører efterhånden er FSC-certificeret, samtidig med at vi mærker stigende efterspørgsel efter certificeret træ. Vi kan med vores certifikat umiddelbart skabe forbindelse mellem udbud og efterspørgsel på det certificerede træ fra Rusland, forklarer direktør John Aagaard til NEPCon.

Han oplever generelt et stigende fokus på bæredygtighed hos de offentlige institutioner og håber, at de efterhånden mange certifikatudstedelser kan være med til også at få den private sektor med:

- Det er godt at tallet vokser. Købere af trævarer bør have vished for at træet er ordentligt produceret, og det er en fordel for alle parter i handelskæden. På det danske marked mærker vi klart at den offentlige sektor er begyndt at fokusere på certificeret træ. Den efterspørgsel bør udbredes mere blandt private købere også. I England er præference for certificeret træ allerede meget udbredt. Eksempelvis skal man som leverandør ofte udfylde skemaer med spørgsmål om, hvorvidt man kan levere certificerede produkter, forklarer John Aagaard.

Kilde: NEPCon

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.208